2 års garanti
Få det først, betal senere
Over 250.000 glade kunder
Certificeret kanocenter
Langs den barske norske kyst, lige nord for Lofoten, ligger øgruppen Vesterålen. Fylket hedder Nordland. En af de større øer i denne skærgård hedder Andøya, kendt som udgangspunkt for hvalsafarier ud i Nordatlanten. Landskabet er intet mindre end storslået. Terrænet minder om et vildt alpint landskab med høje bjerge, der styrter stejlt ned i havet, vekslende med lave øer med sandstrande. Lige ud for Andøya ligger Tindsøya. Her i en afsides bugt ligger Skipnes, en affolket fiskerlandsby med en nedlagt lille fiskefabrik. Med Skipnes som base blev et årligt træf for kajakroere fra hele verden arrangeret her: Arctic Sea Kayak Ramble. Og hertil fandt en gruppe entusiastiske havpadlere fra Brunnsvikens kanotklubb i Stockholm vej.
Med en fuldt lastet kanotrailer på slæb får vi oplevet, hvor stort -- eller i hvert fald hvor langt -- vores land er. Vi tror, vi er fremme, da vi når Narvik. Men den smalle vej, der i et uendeligt antal kurver snor sig rundt om bjergene på den ene side og havet på den anden, og fortsætter op mod Vesterålen, synes aldrig at ende. Vores destination er Kråkberget, en anløbsbro i en fjord omgivet af høje bjerge. Det støvregner og blæser hårdt. Herfra skal vi næste dag padle knap ti kilometer ud til Tindsøya. Vi kryber sammen i vores telte, godt forankret med barduner mod vinden. Da vi padler ud til det endelige mål, er vinden aftaget noget, men regn og tørvejr skiftes. En følgebåd transporterer vores bagage. Det er juli, fuld sommer i Stockholm, men her er vi langt nord for polarcirklen under nærarktiske forhold med temperaturer på 10-14 grader. Der er ofte tørvejr, men daglige regnbyger veksler med sne- eller haglbyger. Vinden er konstant frisk, vekslende med stormstyrke. For os er det eksotisk og spændende; for de lokale padlere er det bare endnu en dag.
Omkring hundrede padlere samles ved havnebugten. Deltagerne kommer fra mange forskellige lande, hovedsageligt europæere, men også fra andre verdensdele. En lang dagstur venter os. Og vi får mærket Atlanterhavsbølgerne. Men de første timer er bedragerisk rolige. På stranden ved den lille ø Sandholmen ligger masser af farverige kajakker trukket op, da vi holder pause. Det gør et festligt indtryk. Folk er glade, opstemte og godt klædt på. Vi bevæger os ud på den brede, åbne Börröyfjorden. Heldigvis, set i forhold til balancefaktoren, er det modvindspaddling i en lige vestlig kurs. For pludselig rejser dønningerne sig som en stejl mur foran os. I bølgedalene er udsynet ikkeeksisterende; på de svimlende bølgetoppe synes hele Nordatlanten at ligge foran os. En gyngende følgebåd samler dem op, der kæntrer. Vi runder det stejle, høje bjerg Tinden og slapper af, da vi slipper fri af de værste bølger. Da vi kommer i land, pakker flere padlere sammen og forlader arrangementet tidligt. Det blev simpelthen for meget og for svært for nogle deltagere.
Pause i læ for vinden, inden vi bevæger os ud i Börröyfjorden. Masser af farverige kajakker ligger trukket op på den lille ø Sandholmen.
Det er ikke kun landskabet omkring os, der er vildt. Vi befinder os virkelig i det vildes rige. Dyrelivet er rigt repræsenteret. Flokke af havørne, ofte parvis, svæver højt over os og langs bjergsiderne. Nordens papegøjer, lunderne, dykker overraskende frygtløst efter føde blot få meter fra kajakkerne. De dukker op med små fisk dinglende fra deres farverige næb og betragter os med deres skælmske, venlige øjne. Et marsvin gør et langt spring lige foran vores stævne. Farvandene er rige på hvaler, men desværre spotter vi ingen.
Nedenfor bjerget Tinden klumper nogle hvidmalede huse sig sammen. Her er der en købmandshandel, der også fungerer som postkontor. Købmanden, 85 år ung, vinker os ivrigt ind til besøg, da vi padler forbi. Han er en velkendt personlighed i området. Hvis man vil købe noget, lægger man penge i det åbne kasseapparat og giver sig selv byttepenge. For en næsten symbolsk pris får vi vafler, mens købmanden fortæller røverhistorier. Fra en speciel fryser viser han os nogle dybfrosne trofæer: en sæl, en havørn og et juletræ.
En tur tager os over den rullende, åbne Börröyfjorden til Skogsøya. På tilbagevejen passerer vi vraget af et russisk krigsskib, der ligger med bunden i vejret ved en skær. Ved siden af har lokale spøgefugle bygget en miniatureubåd af store sten, der angiveligt sænkede fartøjet. En uge med intens havkajakroning afsluttes med et uofficielt verdensmesterskabsmaraton for havkajakker. Nogle klubkammerater deltager. Vi ældre padlere afholder os. Banen er for udsat -- den løber delvist på helt åbent hav og føles alt for risikabel. Og unødvendigt lang. I stedet padler vi i roligt tempo tilbage til Kråkberget, nyder den fantastiske natur- og landskabsoplevelse, og slutter os til de andre deltagere på et hotel i Sortland, det nærmeste kommunecenter. En fælles banket med præmieceremoni. Og varme værelser. For første gang i en uge, efter en varm bruser, kan vi tage virkelig tørt tøj på. Og vi kan springe det eneste fungerende brusebad over på Skipnes -- det med iskoldt fjordvand.
