Med kajak gennem Stockholms sydlige skærgård

By kayak through Stockholm's southern archipelago

Start og mål: Trosa havsbad og Sollenkroka brygga.

Afstand: 167 km

Sværhedsgrad: Den beskrevne rute er vanskelig i blæsende forhold, men en alternativ rute tættere på fastlandet er mindre udsat. I stille vejr, moderat vanskelig.

Turen byder på: Ydre skærgård og åbne bugter, åbent hav, kendte skærgårdsmiljøer, berømte fyrstationer, historiske told- og lodsstationer, naturcenter.

Fra Trosa ind i Stockholms sydlige skærgård

Trosa siges at være verdens ende, men er på trods af det, eller måske netop derfor, et godt udgangspunkt for en tur gennem Stockholms sydlige skærgård. Fra Trosa havsbad padler vi forbi Julafton-fyret og langs en kæde af mindre øer, der giver læ for det åbne hav. Efter Fifång kommer en længere krydsning på knap to kilometer over sejlrenden mod Södertälje. Tågen er tæt, og vi lytter intenst efter nærmende fartøjer. Lige da vi er kommet over, dukker et skib lydløst op af tågen, men da er vi allerede forbi. Da vi passerer Örudden ved den yderste spids af Torö, kan vi skimte Landsort-fyret på øen Öja næsten stik syd. Vi er nu kommet ind i Stockholms skærgård og drejer gradvist nordpå. Efter den brede bugt mod Järflotta og en overnatning på Arnholmarna-øerne passerer vi det smalle stræde kaldet Draget med rester af gamle pæleværk. Denne smalle vandvej var en del af Kong Valdemars sejlrute, en sejlbeskrivelse fra 1200-tallet.

Kong Valdemars sejlrute

For mere end 700 år siden blev et dokument nedskrevet, der beskriver søvejen langs den svenske Østersøkyst fra øen Utlängan i Blekinge til Arholma i Stockholms nordlige skærgård. Sejlruten fortsætter derefter østpå via Åland og Finlands sydkyst og ender i Reval, nutidens Tallinn i Estland. Sejlbeskrivelsen nævner en lang liste af stednavne langs kysten. Dokumentet er en del af Kong Valdemars jordebog fra 1200-tallet. Forfatteren af jordebogen var den danske kong Valdemar II Sejr, der regerede mellem 1202 og 1241. I 1219 erobrede han Estland, der derefter kom under dansk herredømme indtil 1346.

Nærmere Utö

Da vi spotter Nynäshamn over trætoppene mod nord, drejer vi østpå. Foran os ligger to helt åbne bugter, Gårdsfjärden og Danziger Gatt, og mellem dem den lille ø Mällsten. Let vind og solskin gør den mange kilometer lange krydsning mulig. Når vinden frisker op her, anbefales en krydsning ikke. En flok alke flyver nysgerrigt tæt over vores hoveder, inden vi når Nåttarö med dets venlige sandstrande til en rasteplads. Herfra planlægger vi, vejret tillader det, at padle i den ydre skærgård forbi Huvudskär, Fjärdlång og Bullerö til Sollenkroka på Vindö, lige nord for Stavsnäs. På mange af de øer, vi passerer, er rester af befæstninger synlige – for eksempel på Mällsten og Utös østside – fra det sidste århundredes urolige år. Vi overnatter på en lille holme ud for Hamnudden på Utö.

Besøg på Huvudskär og møde med en padleven

Huvudskär ligger længst mod øst i denne del af skærgården og længst ud mod det åbne hav. I sommervarme, solskin og en let brise passerer vi først den bemærkelsesværdigt kupelformede ø Borgen og når Huvudskär ved middagstid. Her er der en gammel lods- og toldstation, et fyrtårn fra 1930'erne og et lille vandrerhjem indrettet i den gamle toldbygning. Øen lider af vandmangel, så vand skal medbringes. Det gælder i øvrigt næsten overalt i den ydre skærgård. Men nu frisker vinden op; søbrisen har frit spil herude på de åbne bugter. I sidevind presser vi os nordvest til Fjärdlångs vestside, som giver bedre læ. Vi har aftalt at mødes med en ven og tilbringer aftenen på solvarme klipper med løgnehistorier og padleminder. For et par år siden lavede vi en lang tur langs Grønlands vestkyst, og året før det en tur nord for Lofoten i Norge. Fjärdlång er et naturreservat, der også har et vandrerhjem.

Vi skilles næste morgen og padler ud mod Ängsön, følgende de yderste skær forbi Biskopsön og Söderö til Långviksskär. Turen er hård i oprørt hav med vedvarende vind, nu fra nord – dvs. modvind. Uden vindtætte padlejakker ville vi have været nødt til at blive og vente på bedre vejr. Selvom vinden ikke er direkte kold, dræner den hurtigt styrken fra kroppen. Man bliver forkølet og let søsyg, hvis der er meget rulning.

Videre nordpå til Långviksskär og Bullerö

Långviksskär er et naturreservat bestående af et væld af lave skær med smalle passager imellem og er et meget behageligt område at padle igennem. Området er udsat for vejr og vind og kræver godt vejr at padle til. Cirka 8 kilometer stik nord ligger Bullerön, et naturreservat, der er et besøg værd. Modvinden fortsætter, og vi når den lille havn efter en hård padletur fra holme til holme, hvor vi hviler og får vejret efter hvert kort stræk. På øen er der et naturcenter, et gæstehus og en kultursti.

Rolig padling uden for sejlrenderne til mål

Fra Bullerön drejer vi nordvest og padler ind mod Runmarö og tættere på fastlandet. For at undgå fuglereservatet vest for Bullerö er vi nødt til at tage en bred omvej mod nord. Vi overnatter på et lille skær ved siden af Munkön med bemærkelsesværdige geologiske klippeformationer. Bådtrafikken er tættere her, tættere på beboede områder. Vi padler langs Runmarös østside, forbi Söderby brygga. Marineudsigten aftenen før havde varslet kraftig vind, men det blev ikke til noget. Vi får roligt og fint vejr hele dagen. Efter det smalle stræde ved Skarp-Runmarö kommer vi ud i den stærkt trafikerede sejlrende mod Sandhamn. En ubehagelig passage, som vi ønsker at lægge bag os hurtigst muligt. Ved Hasselö og Harö finder vi en meget smal passage, meget velegnet til kajaker, og kommer ud i den østligste del af Kanholmsfjärden. Her er det roligt og stille. Generelt i Stockholms skærgård, hvis man undgår de mest besøgte naturhavne og gæstehavne og er langt nok ude fra den udbyggede mellemskærgård, er der fredeligt og nemt at finde steder til hvil og overnatning. Vi sender en taknemlig tanke til Skärgårdsstiftelsen (Skærgårdsfonden), som har sikret, at store områder er bevaret fri for bebyggelse og åbne for offentligt friluftsliv. Vi slår lejr på Stora Skatholmen, en af de få øer, hvor man nemt kan gå i land og slå telt op i denne indre del af skærgården. Herfra afslutter vi så denne ugelange tur ved at padle til Sollenkroka brygga, hvor venner møder os.

Turen blev gennemført i den første uge af august og bestod af følgende dagsetaper:

Trosa havsbad – Arnholmarna, 27 km. Arnholmarna – Albroskär 41 km. Albroskär – Huvudskär – Fjärdlång 26 km. Fjärdlång – Långviksskär 26 km. Långviksskär – ø ved siden af Munkön 17 km. Munkön – Stora Skatholmen 24 km. Stora Skatholmen – Sollenkroka 6 km. I alt 167 km

Olle Persson