2 års garanti
Få det først, betal senere
Over 250.000 glade kunder
Certificeret kanocenter
Hvis du kæntrer med kajakken, er der flere redningsteknikker, du kan bruge. Fælles for dem alle er, at du skal øve dem på forhånd, så du ved, hvad du skal gøre – og hvad du kan klare – når det virkelig gælder. Efter en kæntring skal du først vurdere, om du nemt kan komme i land. Kan du bønne, eller er du tæt på land, er problemet hurtigt løst. Hvis ikke, så brug en af redningsteknikkerne nedenfor.
Den mest kendte selvredning er kajakrullet, ofte kaldet eskimorul. Det er spektakulært og sjovt at mestre, men kræver meget øvelse. Inuitterne i Grønland udviklede det for at rejse sig efter en kæntring uden at forlade kajakken – i iskoldt vand kunne en svømmetur være livsfarlig. Deres kajakker havde et lille, skræddersyet cockpit med meget lidt plads mellem cockpitkanten og padlerens krop, så der næsten ikke kom vand ind.
Med et bredt, halvcirkelformet tag fra stavn til agterende – helst med pagajen i vandoverfladen – mens du læner overkroppen bagud, tæt på og parallelt med agterdækket, kommer du hurtigt op igen uden at forlade kajakken. Rullet handler mest om teknik og mindre om kraft, men det skal være godt indarbejdet og sidde på rygraden, hvis du skal stole på det. En grønlandspagaj er populær, når man skal lære at rulle.
En langt enklere selvredning er at bruge en padleflåd. Det er en oppustelig flyder, som du har på agterdækket under dæklinerne, så den er nem at tage efter en kæntring. Den kan pustes op på forhånd eller efter behov.
Padler du med andre, kan en makker stabilisere kajakken fra den anden side ved at lægge sig over dit foredæk og holde fast i dit cockpit. En padleflåd kan også bruges, når du øver rul: på pagajbladet giver den ekstra opdrift. Nogle kajakker har beslag til sponsons – lange flydere, der monteres langs skroget bag cockpittet for ekstra stabilitet – men de fleste kajakker har ikke den mulighed.
Når padlere hjælper hinanden efter en kæntring, er kammeratredning den enkleste metode, og den findes i flere varianter. I den enkleste form er du faldet ud af kajakken, og en makker kommer til. Sammen vender I den kæntrede kajak og tømmer så meget vand ud som muligt.
Makkeren lægger sin kajak tæt og parallelt med din, men vendt modsat – stavnen ved din agterende. Makkeren læner sig ind over dit tomme cockpit og tager et fast greb med begge hænder i forkanten af cockpitkanten. De to kajakker danner nu en stabil tømmerflåde, der ikke kæntrer så let. Du trækker dig op fra vandet på maven fra den anden side, med hovedet mod agterenden og vægten mod makkerens kajak. Liggende på agterdækket fører du fødder og ben ned i cockpittet og drejer dig ned i sædet. Det resterende vand pumpes eller øses ud, mens makkeren holder din kajak. Er I flere, kan de andre lægge sig til flåden for endnu mere stabilitet.
I en anden variant trækker makkeren den kæntrede kajak med bunden i vejret hen over sit eget foredæk for at tømme den, vender den og lægger den langs siden. Derefter kravler du i på samme måde. Det er mere kompliceret og kræver meget øvelse, men fordelen er, at kajakken hurtigt bliver tømt for vand.
T-redningen skal øves sammen på forhånd og skal gå hurtigt. Hvis du kæntrer, bliver du siddende i kajakken med hovedet nedad og giver din makker besked om, at du vil have en T-redning – for eksempel ved at banke på skroget eller med et andet aftalt signal. Er makkeren tæt på og opdager det hurtigt, kommer makkeren ind i en ret vinkel mod midten af din kajak med stavnen mod dit skrog. Du finder stavnen, tager fat og trækker dig op. Hold fast i stavnen, til du har balancen, så du ikke ruller over til den anden side – det sker let.
Fordelen er, at det går hurtigt – du holder vejret under vandet – og at du aldrig forlader kajakken og bagefter roligt kan padle videre. Men det skal gå stærkt, I skal have øvet sammen, og i rørt vand er det let at komme til skade og svært at komme tæt nok på hinanden.
Erik viser T-redningen.
Ved bugsering vendes den kæntrede kajak først rigtigt, og en line sættes fast i stavnen. Vær forberedt: Alle i gruppen kan have en oprullet, flydende slæbeline med. Den, der bugserer, fæstner linen om livet (eller i et beslag midt på og tæt på sig), så den hurtigt kan løsnes. Den svømmende holder fast i agterenden af sin kajak, og det hele bugseres ind til land eller roligere vand. Det er vigtigt, at linen let kan løsnes, og at den flyder, så den er nem at hente ind.
Hvis du kæntrer, kan pagajen let drive væk. Sæt den fast i dæklinerne på foredækket med en pagajline med karabinhage. Det er også en god idé, at gruppen har en reservepagaj med, hvis nogen mister eller knækker sin – uden pagaj er du meget udsat for vind og vejr.
Brug altid redningsvest, og i koldt vand en tørdragt. Øv redninger i roligt, varmt vand tæt på land først – gerne på et kursus i en lokal kajakklub – før du stoler på dem på en længere tur. Pumper, padleflåder, slæbeliner og meget mere finder du i vores kajaktilbehør.
