Hvis du har kæntret din kajak, er der en række forskellige redningsteknikker, du kan bruge. Det de alle har til fælles er, at du bør øve dig i at bruge dem, så du ved, hvad du skal gøre og hvad du er i stand til, hvis en virkelig nødsituation opstår. Hvis du er kæntret, bør du først vurdere, om du kan komme til land uden store vanskeligheder. Hvis du kan nå bunden eller står på land, kan du nemt løse problemet. Hvis du ikke kan det, kan du bruge en af redningsteknikerne beskrevet nedenfor.

Rulle

Den type selvredning, som de fleste har hørt om, er eskimorullen, eller som den mere almindeligt kaldes, rullen. Den er spektakulær og sjov at mestre, men kræver meget øvelse. Inuitterne på Grønland, ofte kaldet eskimoer, brugte den til at overleve kæntring uden at falde ud af kajakken, da dette var livstruende på grund af det iskolde vand. Deres kajakker har et meget lille cockpit, skræddersyet til brugeren med meget lille mellemrum mellem cockpitkanten og padlerens krop for at forhindre vandindtrængning. Med en fejende halvcirkulær bevægelse fra stævn til agter, helst med pagajen over vandoverfladen, mens du bøjer overkroppen skarpt bagud så tæt på og parallelt med kajakkens agterdæk som muligt, kan du hurtigt vende tilbage til udgangspositionen uden at forlade kajakken. Det er hovedsageligt en teknikmanøvre, der ikke kræver særligt meget kraft. Men den skal være godt indøvet og sidde på rygmarven, hvis du skal kunne stole på den.

Brug af pagajflyder

En væsentligt enklere variant af selvredning er at bruge en såkaldt pagajflyder. Det er en oppustelig blære, som du kan opbevare på agterdækket, let fastgjort til dæklinjerne, så du nemt kan frigøre den efter en kæntring. Den kan være forpustet op eller pustes op efter behov. Efter kæntring, mens du flyder ved siden af kajakken, retter du kajakken op og frigør flyderen. Når den er pustet op, skubber du den over det ene pagajblad. Stik den anden ende af pagajen ind under dæklinjerne på agterdækket lige bag cockpittet. Pagajen strækker sig derefter i en ret vinkel fra den oprettede kajak med flyderen hvilende på vandet. Du har nu skabt en udriggerkano. Glid/kravl op på maven mellem pagajen og kajakken, så du kommer op på agterdækket med overkroppen mod agterenden og din kropsvægt lidt ud mod udriggeren. Ellers kæntrer du nemt til den anden side. Stik dine fødder og ben ind i cockpittet og drej dig rundt og ned i den korrekte position i cockpittet. Pump vandet ud af cockpittet med en pumpe eller øser, som du bør have let tilgængelig. Hvis I er flere, kan en makker med sin kajak stabilisere opsætningen ved at ligge på den modsatte side af din kajak og støtte mod dit cockpit. En pagajflyder kan også bruges, når du øver eskimorullen. Flyderen placeres så på din pagaj, der derved opnår ekstra opdrift. Nogle kajakker har beslag på siderne til montering af såkaldte Seawings. Det er aflange flydere, der fastgøres bag cockpittet ved siden af kajakkens skrog og giver øget stabilitet. De fleste kajakker mangler dog denne mulighed.

Makkerredning

Når flere padlere hjælper hinanden efter en kæntring, er den enkleste variant af redningsmanøvre den såkaldte makkerredning, der igen kan udføres i forskellige variationer. I sin enkleste form, hvor du som padler er faldet ud af kajakken, kommer en makker til undsætning, og sammen retter I den kæntrede kajak op, mens I forsøger at tømme så meget vand som muligt ud, når den vendes op. Makkeren placerer sin kajak tæt op ad siden og parallelt, men med stævnen mod den kæntrede kajaks agterparti. De læner sig over den tomme kajaks cockpit og tager et fast greb med begge hænder om cockpittets forkant. Tilsammen danner kajakkerne en slags flåde, der er stabil og ikke kæntrer let. Du hiver dig op fra vandet på maven på den modsatte side af kajakken med hovedet mod agterenden og din vægt mod makkerens kajak. Liggende på agterdækket stikker du dine fødder og ben ind i dit cockpit, glider ned med kroppen mens du drejer dig til den korrekte position. Det resterende vand i cockpittet pumpes eller øses ud, mens makkeren stadig holder din kajak. Hvis der er flere kajakker, kan andre slutte sig til flåden for at øge stabiliteten.

Makkerredning findes i flere varianter, f.eks. hvor makkeren trækker den kæntrede kajak med bunden i vejret over fordækket af sin egen kajak for derved at tømme den kæntrede kajak for vand. Derefter placeres den kæntrede kajak ved siden af makkerens, og du klatrer over deres fordæk og ind i din kajak. Dette er mere kompliceret end den simple variant og kræver meget øvelse. En fordel kan være, at den kæntrede kajak hurtigt tømmes for vand.

(Makkerredning)

T-redning

En teknik, der kræver fælles øvelse på forhånd og skal udføres hurtigt, er T-redningen. Hvis du er kæntret, forbliver du i kajakken med hovedet nedad og gør din makker opmærksom på, at du vil udføre en T-redning i samarbejde med dem ved at banke på dit skrog eller give et andet aftalt signal. Forudsat at makkeren er i nærheden og hurtigt kan bemærke din situation, placerer de deres kajak i en ret vinkel mod midten af din kajak med stævnen tæt op mod den. Du søger selv efter og griber fat i makkerens stævn og hiver dig op i den korrekte position. Hold fast i stævnen, indtil du har god balance, så du ikke vælter over til den anden side, hvilket let sker. Fordelen ved denne teknik er, at den er hurtig -- du skal holde vejret under vandet -- og at du ikke behøver at forlade kajakken, men roligt kan fortsætte med at padle. Men manøvren skal gå hurtigt, I skal have øvet jer sammen, og i hård sø er det let at komme til skade og måske svært at komme tæt nok på hinanden.

(Erik demonstrerer T-redningen)

Bugsering

Ved bugsering rettes den kæntrede kajak først op, og en line fastgøres til dens stævn. Dette kan forberedes ved, at alle i gruppen medfører en oprullet flydende line fastgjort til stævnen på deres respektive kajakker. Den person, der bugserer, fastgør linen rundt om kroppen (eller til en krog eller line centralt og tæt på sig), men på en sådan måde at linen let kan frigøres. Personen i vandet holder fast i agterenden af sin kajak, og hele opsætningen bugseres til land eller roligt vand. Det er vigtigt, at linen let kan kobles fra, og at den flyder, så den let kan hentes ind igen.

Pagajen bør sikres til kajakken

Hvis du kæntrer, er det let for din pagaj at flyde væk og blive svær at hente. Sikr din pagaj med en snor forsynet med en karabinhage til kajakkens dæklinjer på fordækket. Det kan også være en god idé at medbringe en reservepagaj, i tilfælde af at nogen mister sin, eller den simpelthen går i stykker og ikke kan bruges. Uden en pagaj er du meget udsat for vejr og vind.