En turberetning af Olle Persson, delt af Långholmen Kajak – den svenske del af Northkayak. Seks padlere og to grønlandske guider på en havkajakekspedition fra Kangaatsiaq på Grønlands vestkyst til isbjergene ved Ilulissat.

Kajakken stammer fra verdens største ø

Grønland er verdens største ø, men her bor færre end 60.000 mennesker. Det meste af landet er dækket af en indlandsis, der er op til 3.000 meter tyk. Omkring 18 % af landarealet, især langs vest- og sydkysten, er et goldt, men storslået landskab, gennemskåret af lange fjorde, der kan nå helt ind til indlandsisen. Nogle steder når isen helt ud til havet, som regel i form af gletsjere. Det er her, kajakken har sin oprindelse – det var i kajak, fangerne tog ud for at fange på havet.

Padling nord for polarcirklen

Vi padler i læ af en række øer, der danner grænsen mod vest ud mod Baffinbugten og Davisstrædet, som skiller Grønland fra det nordlige Canada. Det regner, og vinden er frisk. Bag de lave klippeøer driver enorme isbjerge langsomt mod syd. Vi – seks ivrige padlere fra kanoklubben Brunnsviken i Stockholm og vores to grønlandske guider, Ti og Hans – tog for nogle dage siden af sted fra den lille bygd Kangaatsiaq, cirka midt på Grønlands vestkyst. Det er først i september, og efteråret er kommet længere end derhjemme. Vi er på omtrent samme breddegrad som Treriksröset, punktet hvor Sverige, Norge og Finland mødes.

Tidevandsstrøm og en test af tørdragten

Allerede første dag får vi en forsmag på naturkræfterne. Det indgående tidevand gør, at vi knap kommer frem gennem et sund trods hektisk padling. Tæt ved kysten går det lidt lettere. Vores inuit-venner råder os til, at hvis vi møder en hvalros, skal vi padle tæt sammen og se barske ud – så trækker den sig. Den teori får vi aldrig testet. I en pause lægger jeg pagajen fra mig, og da jeg ikke er vant til den lejede kajak, kæntrer jeg og hænger pludselig med hovedet nedad under overfladen. Heldigvis har vi øvet netop det. Med en såkaldt T-redning – min nærmeste makker lægger sin kajak vinkelret på min, jeg griber fat i hans stævn og trækker mig op – er jeg hurtigt på ret køl igen, helt tør. En tørdragt er et must her.

Naturens skønhed og stilhed

Vi bor i telt, ofte ved siden af forladte bygder, hvor et enkelt forfaldent hus stadig står som læ for fangerne. Den første nat er mindre kold, end vi havde frygtet, men da har vi allerede taget alt det varme tøj på, vi har med, og krøbet ned i varme soveposer på ordentlige liggeunderlag. Temperaturen falder flere grader under frysepunktet, og der er is på vandpytterne ved teltene. Men morgenen er fantastisk: blikstille, og en lav sol kaster et varmt, gult lys over fjorde og nøgne fjelde. Stilheden og ensomheden er overvældende. De lave buske i klipperevnerne gløder i efterårsfarver. De fleste nætter er store dele af himlen fyldt med blafrende nordlys.

Bygder, hunde og slæder

Vi tilbringer ikke hele tiden i vildmarken. Undervejs passerer vi et par bygder med omkring hundrede indbyggere hver. Grønland har længe opfordret folk til at flytte ind i bygderne, så de har skole, sundhedsvæsen og butikker tæt på, og familierne kan leve mere bekvemt, mens mændene er ude på fangst og fiskeri. Levestandarden er relativt høj, og folk bor i enkle, men velbyggede huse. Vand- og elrørene løber på pæle en halv meter over jorden. Omkring husene står rækker af grønlandske slædehunde bundet – overraskende stille, undtagen ved fodringstid. Hundene er ikke kæledyr; om vinteren trækker de slæder, og slæderne står ved hvert hushjørne og venter på sneen.

Afslutning blandt isbjergene ved Ilulissat

Efter den lange padletur tager vi et passagerskib nordpå til Grønlands tredjestørste by, Ilulissat, ved Disko Bugt og Ilulissat Isfjord, som er på UNESCOs verdensarvsliste. Gennem fjorden kælver indlandsisen enorme isbjerge, der efter at have siddet fast et stykke tid ved fjordmundingen driver ud i Disko Bugt og videre mod Atlanterhavet. Vi låner kajakker og padler i området – i sikker afstand fra fjordmundingen, så vi ikke er i fare for isbjerge, der vælter eller kælver.

Udstyr til havkajak i koldt vand

Padling i arktiske farvande kræver en sødygtig havkajak, en tørdragt og indøvede redningsteknikker. Og vil du padle, som kajakken oprindeligt blev padlet, så prøv en grønlandspagaj.

Tekst: Olle Persson