2 års garanti
Få det først, betal senere
Over 250.000 glade kunder
Certificeret kanocenter
En turberetning af Olle Persson, delt af Långholmen Kajak – den svenske del af Northkayak. En uge lang havkajaktur på 167 km fra Trosa til Sollenkroka gennem de yderste øer i Stockholms sydlige skærgård.
Start og mål: Trosa havsbad og Sollenkroka brygga.
Distance: 167 km
Sværhedsgrad: Den beskrevne rute er krævende i blæsevejr, men en alternativ rute tættere på fastlandet er mindre udsat. I roligt vejr er den middelsvær.
Turen byder på: Yderskærgård og åbne fjorde, åbent hav, klassisk skærgårdsnatur, kendte fyrtårne, historiske told- og lodsstationer og et naturcenter.
Trosa siges at være verdens ende, men trods det – eller måske netop derfor – er det et godt udgangspunkt for en tur gennem Stockholms sydlige skærgård. Fra Trosa havsbad padler vi forbi fyret Julafton og langs en række mindre øer, der giver læ for det åbne hav. Efter Fifång kommer en længere krydsning på næsten to kilometer over sejlrenden mod Södertälje. Tågen er tæt, og vi lytter intenst efter skibe, der nærmer sig. Lige da vi er kommet over, dukker et skib lydløst frem af tågen, men da er vi allerede forbi. Da vi passerer Örudden yderst på Torö, kan vi skimte Landsort fyr på øen Öja næsten lige mod syd. Nu er vi kommet ind i Stockholms skærgård og drejer gradvist mod nord. Efter den brede fjord mod Järflotta og en nat på øerne Arnholmarna passerer vi det smalle sund Draget med rester af gamle pælespærringer. Dette smalle farvand var en del af kong Valdemars sejlrute, en sejlbeskrivelse fra 1200-tallet.
For mere end 700 år siden blev der skrevet et dokument, som beskriver søvejen langs den svenske østersøkyst fra øen Utlängan i Blekinge til Arholma i Stockholms nordlige skærgård. Ruten fortsætter derefter mod øst via Åland og Finlands sydkyst og ender i Reval, nutidens Tallinn i Estland. Sejlbeskrivelsen nævner en lang række stednavne langs kysten. Dokumentet er en del af Kong Valdemars Jordebog fra 1200-tallet, som blev udarbejdet under den danske konge Valdemar II Sejr, der regerede fra 1202 til 1241. I 1219 erobrede han Estland, som forblev under dansk styre indtil 1346.
Da vi ser Nynäshamn over trætoppene mod nord, drejer vi mod øst. Foran os ligger to helt åbne fjorde, Gårdsfjärden og Danziger Gatt, med den lille ø Mällsten imellem. Let vind og solskin gør krydsningen på omkring ti kilometer mulig. Hvis vinden tager til her, kan krydsningen ikke anbefales. En flok alke flyver nysgerrigt tæt hen over vores hoveder, før vi når Nåttarö og dens indbydende sandstrande til en pause. Herfra vil vi, hvis vejret tillader det, padle gennem yderskærgården forbi Huvudskär, Fjärdlång og Bullerö til Sollenkroka på Vindö, lige nord for Stavsnäs. På mange af de øer, vi passerer, kan man stadig se rester af befæstninger fra forrige århundredes urolige år – for eksempel på Mällsten og på østsiden af Utö. Vi overnatter på en lille holm ud for Hamnudden på Utö.
Huvudskär ligger længst mod øst i denne del af skærgården, længst ude mod det åbne hav. I sommervarme, solskin og en let brise passerer vi først den markant kuppelformede ø Borgen og når Huvudskär ved middagstid. Her finder du en gammel lods- og toldstation, et fyrtårn fra 1930'erne og et lille vandrerhjem i det gamle toldhus. Ferskvand er der ikke meget af på øen, så tag dit eget med – som næsten overalt i yderskærgården. Men nu tager vinden til; herude på de åbne fjorde har havbrisen frit spil. I sidevind kæmper vi os mod nordvest til vestsiden af Fjärdlång, som giver bedre læ. Vi har aftalt at mødes med en ven og tilbringer aftenen på solvarme klipper med skrøner og padleminder. Nogle år tidligere padlede vi en lang tur langs Grønlands vestkyst og året før en tur nord for Lofoten i Norge. Fjärdlång er et naturreservat, som også har et vandrerhjem.
Vi skilles næste morgen og padler ud mod Ängsön, langs de yderste skær forbi Biskopsön og Söderö til Långviksskär. Det er hårdt i krap sø med konstant vind, nu fra nord – altså modvind. Uden vindtætte padlejakker havde vi måttet blive i land og vente på bedre vejr. Selv når vinden ikke er særlig kold, tærer den hurtigt på kræfterne. Man bliver kold og let søsyg, når båden ruller meget.
Långviksskär er et naturreservat med utallige lave skær og smalle passager imellem – et vidunderligt område at padle igennem. Det ligger udsat for vind og vejr, så det kræver gode forhold at komme derud. Omkring 8 kilometer lige mod nord ligger Bullerö, et naturreservat, der er et besøg værd. Modvinden fortsætter, og vi når den lille havn efter en hård tur fra skær til skær, hvor vi puster ud efter hver kort etape. På øen er der et naturcenter, et gæstehus og en kultursti.
Fra Bullerö drejer vi mod nordvest og padler mod Runmarö og tættere på fastlandet. For at undgå fuglebeskyttelsesområdet vest for Bullerö tager vi en stor omvej mod nord. Vi overnatter på et lille skær ved Munkön med bemærkelsesværdige geologiske klippeformationer. Tættere på beboede områder er der mere bådtrafik. Vi padler langs østsiden af Runmarö, forbi Söderby brygga. Søvejrudsigten aftenen før havde varslet hård vind, men det blev der ikke noget af, og vi nyder roligt og fint vejr hele dagen. Efter det smalle sund ved Skarp-Runmarö kommer vi ud i den travle sejlrende mod Sandhamn – en ubehagelig passage, vi gerne vil have overstået hurtigst muligt. Ved Hasselö og Harö finder vi en meget smal passage, perfekt til kajak, og kommer ud i den østligste del af Kanholmsfjärden. Her er der roligt og stille. Generelt gælder det, at hvis man undgår de mest populære naturhavne og gæstehavne i Stockholms skærgård og holder sig langt fra den tæt bebyggede mellemskærgård, er der fredeligt, og det er let at finde steder at holde pause og slå lejr. Vi sender en taknemmelig tanke til Skärgårdsstiftelsen (Skærgårdsfonden), som har holdt store områder fri for bebyggelse og åbne for alle. Vi slår lejr på Stora Skatholmen, en af de få øer i denne indre del af skærgården, hvor det er let at gå i land og slå et telt op. Herfra afslutter vi den uge lange tur ved at padle til Sollenkroka brygga, hvor venner venter på os.
Turen blev padlet i den første uge af august i disse dagsetaper:
I alt: 167 km
En uge i yderskærgården kræver udstyr, du kan stole på: en stabil, sødygtig kajak med plads til bagage, en let pagaj, vindtæt tøj eller en tørdragt, når vandet er koldt, og vandtætte pakposer til alt, der skal holdes tørt. Se vores oppustelige kajakker, pagajer og kajaktilbehør.
Tekst: Olle Persson
