Häradsskär står som den sidste forpost i den sydlige del af den brede Östgöta-skærgård. Her møder du det åbne hav med en endeløs horisont fra de nøgne klipper, hvor Heidenstam-fyrtårnet fra 1863 guider søfarende mod kysten. Bare det at komme hertil med kajak kan være et lille eventyr i sig selv. Du kan overnatte i en af hytterne på øen, hvis du bestiller på forhånd, eller medbringe dit eget telt.

Start og mål: Fyrudden, en fiskerihavn uden for Valdemarsvik; alternativt Ekön Camping med kajakudlejning lige syd for Fyrudden.

Afstand: 22 km tur-retur

Sværhedsgrad: Middel til svær. De sidste 3 kilometer ud til Häradsskär krydser åbent farvand udsat for vejr og vind.

Turen byder på: Fint udskåret skærgård, Sandö fyr ved sejlrenden ind i skærgården, lagune, åbent hav, gammel lodsstation og Heidenstam-fyrtårnet på Häradsskär.

Kajakudlejning: Ostkusten kajak, Kustcamp Ekön, Gryt. www.ostkustenkajak.se; telefon: 073-0410388

Min padletur

Fra Fyrudden havn krydser jeg den åbne bugt lige mod øst mod Kättilö, en af de helårsboede øer i denne del af skærgården. Jeg følger øens vestlige kyst sydpå ned til det sydligste punkt, Bådudden. Her skimter jeg det åbne hav mod syd mellem Kviholmen og Lilla Barnsö. Det er sen eftermiddag, og med en varmende sol i ryggen har jeg besluttet at tage en aftenpadletur til Häradsskär for at opleve det åbne hav og nyde den smukke solnedgang til havs. Dagens bølgegang, forstærket af eftermiddagens havbrise, giver stadig en noget ujævn tur, når der ikke er læ bag øer og skær. Men nord for Barnsö er der læ. Jeg kommer ud i den ydre sejlrende, der fører ind i skærgården fra syd. Kun nogle få sene sejlere forstyrrer stilheden i den ellers ret travle sejlrende. Sandö fyr markerer indsejlingen fra syd, og her er det åbne hav til styrbord. Efter Vässlingsö padler jeg hurtigt ind i Alsundet og drejer til højre ind i lagunen omgivet af Lisselfjärd og Ekholmen mod syd og Långholmen mod nord. Dette er et populært sted for bådfolk, men lige nu er der stille og roligt. Ingen både i sigte. Skumringen falder, da jeg sætter kurs direkte mod Häradsskär over åbent vand. Nu har bølgerne lagt sig. Der er stille og roligt. Et fantastisk lyserødt aftenlys hviler over vandet. Fyrtårnet og lodsudkigget på Häradsskär aftegner sig skarpt mod horisonten tre kilometer længere ude til havs. Jeg går i land i den lille havn på vestsiden af Häradsskär. Et godt alternativ til landing er strædet mellem Häradsskär og Stångskär. Det er bedst at nærme sig fra nord, da den sydlige indgang er på grænsen til for lavvandet at passere igennem. På Stångskär nedenfor de gamle fyrmesterboliger er der et jævnt græsareal at lande på. Udsigten fra klipperne over havet er næsten magisk i det sene aftenlys, der reflekteres i tårnvinduerne på lodsudkigget. Fyrstationen består faktisk af to øer, Häradsskär og Stångskär, forbundet med hinanden via en gangbro. Men jeg har ikke tid til at udforske dette nærmere ved denne lejlighed. Jeg sætter mig i kajakken igen efter en kort middagspause og begynder hjemturen ad samme vej, jeg kom. Nu på vejen tilbage er vandet helt stille. Øernes mørke silhuetter spejler sig i vandet, og de resterende skygger bliver stadig længere. Sandö fyr ved sejlrenden ind i skærgården fra syd er dog tydeligt synligt. Det er næsten mørkt, da jeg når Barnsö, hvor jeg slår kupelteltet op på en klippe på øens sydvestlige side, hvor jeg tidligere havde camperet for mange år siden.

Næste morgen bringer solskin og let vind. Den åbne bugt Flisdjupet mod syd ligger rolig, havet hæver sig i tunge, bløde dønninger. Der er ingen problemer med at sætte i vandet. Jeg følger sydsiden af rækken af øer, der adskiller den tætte skærgård mod nord fra det åbne hav mod syd. Kviholmen og Skrakholmens klippefyldte sydlige kyster passerer om styrbord. Agterude kan jeg skelne silhuetten af fyrtårnet og radarmasten på Häradsskär i modlyset. Jeg krydser Flisörännan over til Ekön Camping og strand, hvor jeg går i land ved siden af kajakudlejningen. Jeg tager en hurtig dukkert ved flydebroen lige ud for kysten og tilbereder en suppe på campingkogeapparatet, inden jeg endnu en gang kravler ned i cockpittet. Jeg padler gennem Flisörännan nordpå. Her løber den indre kystfarled langs kysten, så bådtrafikken kan til tider være livlig. Lige nu er der roligt, kun nogle få lystbåde passerer i roligt tempo. Foran mig ligger Fyrudden havn. Jeg runder molen og padler ind fra nord til rampen på nordsiden af havneanlægget. Her er ingen andre både i vejen. Jeg går i land og trækker kajakken op, så den ikke blokerer vejen.

Områdets historie

Häradsskär og Stångskär danner deres egen lille skærgård yderst ude ved havbåndet. Der er ikke længere nogen fastboende, men folk har boet her i hundredvis af år. Allerede i middelalderen opholdt fiskere sig her i sæsonen. I 1697 blev det bestemt, at Häradsskär skulle have en fast lods. I 1775 boede syv lodsfamilier på øen. På Stångskär var der tidligt et stangmærke i form af en høj stang med en hvid tønde på toppen. Stangmærket nævnes allerede i 1600-tallet og har givet øen sit navn. I 1745 blev det erstattet af et fyrblus, der på daværende tidspunkt blev anset for landets smukkeste. I 1863 blev fyrblusset erstattet af et Heidenstam jernfyrtårn, og dermed flyttede fyrvogterne ud til Stångskär, og befolkningen øgedes yderligere. Mellem 1888 og 1935 boede der så mange mennesker her, at en skole var nødvendig. I 1960 blev fyret elektrificeret og krævede dermed ikke længere bemanding. Lodsning fortsatte indtil 1968. Fyret er et såkaldt landkendingsfyr; fra det åbne hav skal man kunne bruge fyrets karakteristik til sikkert at bestemme sin position og gå ind mod kysten og de nærmeste sejlrender ved land. Andre typer fyrtårne omfatter ledefyr og retningsfyr. Øerne blev befæstet under Anden Verdenskrig og den kolde krig. I dag er dette fjernet eller nedrevet. Dog står en moderne halvtreds meter høj radarmast tilhørende militæret stadig tilbage.